Motorhistorisk samråd

Motorhistorisk Samråd:

Dansk BSA Klub har gennem mange år været et aktivt medlem af Motorhistorisk Samråd – en paraplyorganisation for et stort antal motorklubber med fokus på klassiske køretøjer hvis fornemste opgave er at fungere som myndighedsbindeled.
Formålet med Motorhistorisk Samråd er at sikre os retten til stadig at kunne befordre os på offentlig vej i eller på vores gamle køretøjer.

Som høringsberettiget hos trafikministeriet sikres en førstehåndsinformation før love og vedtægter godkendes og offentliggøres. Dette er naturligvis uhyre vigtigt da enhver ved hvor svært det er at få ændret love, der én gang er blevet lavet.
Da flere og flere beslutninger af national karakter reelt besluttes i Bryssel er det naturligvis også meget vigtigt at have fokus sydover og sikre sig, at vi ikke får påtvunget love og begrænsninger fra den kant som kan besværliggøre eller måske helt umuliggøre, at vi kan trille rundt på vores landeveje.
For at sikre denne overvågning af det Europæiske er Motorhistorisk Samråd også en aktiv del af organisationen FIVA (Federation Internationale Vehicules Anciens – som oversat til dansk betyder noget i retning af (International organisation for gamle køretøjer) en tilsvarende interesseorganisation repræsenterende mere end 750.000 medlemmer i 48 lande i og udenfor Europa.
FIVA har sit eget kontor i Bryssel og der har man en ansat hvis eneste opgave reelt er at arbejde med at sikre viden om eventuelle tiltag af interesse for vores hobby samt møde nationale repræsentanter fra de enkelte lande og derigennem sikre disse en information om netop vores holdning og indstilling til kommende lovforslag.
Vi er en kulturinstitution som påtager sig statens ansvar for at restaurere og bevare landets transportkulturhistoriske genstande for eftertiden.
Vi skal derfor ikke særbeskattes herfor men burde egentlig skattefritages og sikres bedst mulige betingelser for vort virke. I den forbindelse har FIVA (2006) udført en stor international spørgeskemaundersøgelse af vores hobbys socioøkonomiske indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen kan ses i sin fulde udgave her og på Motorhistorisk Samråds hjemmeside men kort kan det oplyses at der årligt bruges omkring 16 mia. Euro på at restaurere og vedligeholde vores gamle køretøjer og der rent faktisk er over 55.000 mennesker fuldtidsbeskæftiget med ene og alene at behandle denne opgave. Vi udgør med andre ord et ikke uvæsentlig indtægtsgrundlag for samfundet.
Foruden FIVA arbejder Motorhistorisk Samråd også tæt sammen med de andre nordiske lande for både at holde hinanden informeret om aktiviteter eller lov-tiltag og hjælper i almindelighed hinanden med materiale og informationer på tværs af landegrænserne.
Endelig sikres klubberne gennem Motorhistorisk Samråd også såvel en arrangementsforsikring som en egentlig arbejdsgiverforsikring hvorved klubbens arrangementer sikres hvis skaden skulle ske.

Check hjemmesiden jævnligt for nyhedsbreve m.m.

 

 

Det motorhistoriske foreningsdanmark 

 
Motorhistoriske klubber i Danmark.
 
Alle ved jo, at Danmark er et udpræget foreningsland. Dette gælder selvfølgelig også inden for det motorhistoriske område.
 
Motorhistorisk Samråd har gennem længere tid søgt at klarlægge, hvor mange motorhistoriske foreninger og klubber, der faktisk eksisterer i Danmark. Detektivarbejdet har indtil videre resulteret i et antal på 311, og det er endda kun de klubber og foreninger, der er organiserede med formålsparagraffer, vedtægter og hjemmesider.
 
Af de 311 er 241 automobilklubber, hvoraf de fleste er mærkeklubber, men flere og flere bliver også organiseret på tværs af automobilmærkerne og optager både veteraner, klassikere og motorcykler, når blot interessen og en tilpas entusiasme er til stede.
 
Af de 241 automobilklubber er langt den overvejende del amerikanerbilklubber, nemlig i alt 63 De fleste er organiseret under paraplyorganisationen Forenede Danske Amerikanerbilklubber (FDA). FDA formår at samle klubberne hver andet år til et stort fælles arrangement på Roskilde Dyrskueplads kaldet ”Viking Run”, hvor der også er deltager fra andre lande, især Sverige, hvor amerikanerbilkulturen er særlig udpræget.
Næststørste islæt er VW-klubberne, der tilsammen tæller 22. Mærkeklubberne er meget forskellige i størrelse, idet de spænder sig fra fem til flere hundrede medlemmer.
 
De ”blandede klubber” udgør 29, hvor Dansk Veteranbil Klub er langt den største med over 5.000 medlemmer og også en af de ældste, da den blev stifter i 1954.
 
Hertil kommer et mindre antal museer, der også må medtages som en del af den motorhistoriske kulturarv.
 
Motorcykel- og knallertklubber udgør i øjeblikket 70, hvoraf Nimbusklubberne alene tæller 27. Tallet er kraftigt stigende, idet knallertklubber, specielt af mærket Puch vinder hastigt frem. Senest kunne man på TV i programmet ”Ingemann og Vestkysten” opleve Peter Ingemann på knallerttur langs Vestkysten, herunder hans besøg i klubben ”Maxi Maniacs” i Esbjerg. Det er en helt ny kultur, vi skal vænne os til og glæde os over, som startede med filmen ”Polle fra Snave”.
 
Et andet nyt fænomen er opstået som følge af de sociale medier, idet man i stedet for at etablere egentlige klubber, danner f.eks. Facebook-sider, hvor interesserede kan holde sig i løbende kontakt med hinanden og hurtigt kan etablere kontakter til ligesindede og afholde events uden den større planlægning og organisation. På den måde kan man mødes uden vedtægter, regler og kontingenter og alligevel dyrke sin passion. Det kommer vi til at se mere af i fremtiden.
 
Nu til klubberne og Motorhistorisk Samråd. 119 af de organiserede klubber er optaget i MhS, og der kommer heldigvis flere til. Ikke alle er veteranbilklubber, men næsten alle har biler med veteranbilstatus. Så ser vi på det antal vi faktisk kunne være, kan jeg kun opfordre til, at de klubber, som endnu ikke er medlem, melder sig ind, så vores organisation kan blive endnu stærkere i en tid, hvor specielt bilismen kan imødese strengere lovkrav, restriktioner på vores kørsel og en kedelig mangel på forståelse for vores motorhistoriske kulturarv.
 
Vel mødt i Motorhistorisk Samråd.
 
Ole Nørretranders
Bestyrelsesmedlem 
 

Der er forskel på registreringspapirer

 
Når man stiller med et importeret køretøj til det der hedder et toldsyn, som er køretøjets første syn i Danmark, så skal man blandt andet medbringe de udenlandske registreringspapirer. De papirer skal Motorstyrelsen have, så de kan blive deponeret. Afhængig af hvor i verden bilen kommer fra, så skal du gøre forskelligt med papirerne bagefter. Vi har spurgt Skatteministeriet om hvorfor.
 
Registreringsattester for brugte køretøjer afleveres til Skatteforvaltningen, med henblik på registrering af køretøjerne i Danmark. 
 
Da registreringsattester fra EU/EØS-lande i stort omfang er harmoniserede, har nummerpladeoperatører mulighed for at modtage og verificere disse, med henblik på køretøjernes registrering.  
 
Der er dog ikke samme harmonisering for registreringsattester uden for EU/EØS-lande. Registreringsattester fra stater uden for EU/EØS skal afleveres til Skatteforvaltningen, fordi Skatteforvaltningen har behov for de originale attester for som myndighed at kunne verificere attesterne med henblik på at lade køretøjerne registrere i Danmark. Derudover skal registreringsattesterne anvendes til at kontrollere, at der er afregnet moms og told for køretøjer importeret fra stater uden for EU/EØS. 
 
Kort fortalt så betyder det at kommer køretøjet fra et EU/EØS-land, så kan man synshallen modtage registreringsdokumenterne. Men kommer køretøjet fra et land uden for EU/EØS, så skal dokumenterne afleveres ved et af de fire af Motorstyrelsens ekspeditionskontorer. De er placeret i Aalborg, Århus, Odense og Høje Tåstrup.
 
Motorhistorisk Samråd har derfor foreslået at disse registreringsattester fra lande uden for EU/EØS, også skal kunne afleveres hos synshallen, som registreringsattester fra EU/EØS-lande. Skatteministeriet har dog vurderet at det ikke er hensigtsmæssigt at imødekomme forslaget. Dog bemærkes det, at de originale registreringsdokumenter kan sendes til Motorstyrelsen med post.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd