August/September 2003's BSA

Denne måneds BSA er Malta's,  Medlem nr. 4

Jeg købte cyklen som særdeles mangelfuld papkassemodel og uden registreringspapirer omkring 1980. Jeg var så heldig at DK. importøren kunne dokumentere at han havde leveret cyklen som ny til en forhandler i Herning i 56, og det var en Road Rocket. Særdeles interessant, da mange rocket'er er født Golden Flash'er.
Tilladelsen til syn var uden problemer, dengang i 80. Men der skulle gå næsten 20 år inden jeg fik samlet alle stumperne. Det største problem var at finde en brugt motor til rette pris.
Jeg forhørte ved en forhandler, som forlangte 10000 for en brugt motor, som skulle renoveres, jeg syntes det nok var lige i overkanten. Tilfældig en dag på stumpemarkedet i Herning og lige bagved førnævnte forhandler sad der en englænder med en Super Rocket motor til salg, den så lidt hærget ud, men han fortalte at den kom fra USA. og forlangte 2500 kr. for den, det var der vel ikke noget at sige til. Søndag morgen tidlig måtte jeg op og adskille motoren, Som viste sig at være særdeles god indvendig. Derefter fik jeg travlt med at komme igang med at få cyklen færdigrenoveret. Selv om min tilladelse til syn var 20 år gammel var der ingen problemer i synshallen. Jeg har nu i nogle år kørt jævnlig på cyklen helt uden problemer. Den kører bare rigtig godt,  næsten vibrationsfri og med rimelig støjsvag motor. Hvad kan man ellers forlange mere?