Classic Road Racing 2007.
Der er lagt op til den mest spændende sæson i Dansk Classic Road Racing.
Der vil blive kørt 8 afdelinger af Dansk Mesterskab fordelt over 6 arrangementer.
Der køres 2 TT-løb på vejene på Djursland ifm Mosten Englændertræf, de resterende 6 afdelinger bliver kørt på motorbaner i Danmark og Sydsverige, med finaleløb på Sturup Raceway sammen med afslutningsløbet for de klassiske biler.
Dansk mesterskab afholdes i 6 klasser der spænder fra før 1948, over 350 til 750 ccm
Til 1972 samt klassen til 1979 og endelig til 1987, så der er stor spredning på de cykler som kan deltage.
Der skal lyde en stor opfordring fra mig, om at i kommer og deltager, enten som tilskuer, official eller som kører. Der er de fineste muligheder i år som der aldrig har været før.
På Classic Klubbens hjemmeside www.crrdk.com vil man kunne se kalenderen for 2007. samt telefon nr og mailadresse til Finn Simonsen som koordinerer licenskurser og officialskurser. Vi vil i år forsøge at afholde både den teoretiske prøve samt baneprøven i forbindelse med det dejlige arrangement på Mosten den 01 – 02 – 03 Juni. Den teoretiske del er samtidig officials prøven og hvis man har bestået prøven og melder sig som official for klubben, vil klubben i videst muligt omfang afholde omkostninger til transport og forplejning til de løb man er official på. Så bliv official og kom "gratis" til motorløb, det kan give nogle helt fantastiske oplevelser, jeg ved det, jeg har selv stået med flag i flere år før jeg tog mig sammen til næste step. At køre Road Racing selv.
Og i år er der store muligheder for at komme i gang. Jeg startede selv på min gadecykel og med den nye klasse Formula 80 – 87 er der jo brede muligheder for at få en cykel ud og køre. Når man så er i gang kan man jo altid se hvor meget man vil investere i at blive hurtig, men som jeg jævnligt citerer mig selv for:
For at vinde et motorløb er der 2 ting som er grundlæggende væsentlige.
Man skal stille til start og man skal fuldføre løbet. Kan man klare disse to ret simple krav, ja så er bunden lagt for en helt vidunderlig gang skæg og ballade og kilder i maven og alt hvad der bimler og bamler. Det kan jeg love !!
Er det noget for dig kan du orientere dig om klasserne på Classic klubbens hjemmeside som anført tidligere, eller du kan maile eller ringe til mig. Tlf 6266 1758 mobil 4014 4488, aften og weekend
og vil du bare kigge med så check min meget nye web log på www.teamholmracing.dk
Vi ses derude, ciao Søren.
Kalender for løb der indgår i DM, NM og UEM.